Coca-Cola introducerer nu den verdensomspændende succes, Fuze Tea, i Danmark. Fuze Tea er en fusion af te og juice, der introduceres i tre varianter, som alle har et lavt kalorieindhold og er baseret på teblade fra bæredygtige teplantager. Der er tale om den største lancering inden for istekategorien i mere end 10 år, og det understøttes af en storstilet marketingindsats.
Fuze Tea er en global succes, som allerede har taget store dele af verden med storm. Nu bliver det også muligt for danske forbrugere at møde Fuze Tea i butikker og supermarkeder landet over. Hos Coca-Cola Danmark glæder man sig over, at de teglade danske forbrugere får mulighed for at nyde Fuze Tea.
”Te er blandt de mest populære drikke herhjemme, og mange danskere elsker at drikke te, fordi det forbindes med hygge og selvforkælelse. Fuze Tea er en forfriskende og velsmagende iste, som kan nydes både derhjemme og på farten – og Fuze Tea er perfekt, når man har behov for en lille pause i hverdagen,” fortæller Cecilia Ege Sannig, der er Senior Brand Manager for Fuze Tea hos Coca-Cola Danmark.
Fuze Tea vil være tilgængelig i Danmark fra den 2. januar 2018 i alle detailkæder og andre salgssteder, der forhandler produkter fra Coca-Cola. I Danmark bliver Fuze Tea distribueret af samarbejdspartneren Carlsberg Danmark ligesom de øvrige læskedrikke fra The Coca-Cola Company.